mandag den 28. april 2008

Escopar III

Manila, dag 3.

Dagen startede med, at vi blev hentet på hotellet af MJ fra AY – meget tidligt om morgenen. Hun skulle eskortere os ud til Escopa III, som er et slumområde i det centrale Manila. Grunden til, at AY havde inviteret os ud til dette kvarter var, at de ville fremvise nogle af deres udviklingsaktiviteter i området, samt vise os en side af Manila, som blegfede vesterlændingen normalt fravælger i pakkerejsen fra Larsen rejser.

Escopa III
Som nævnt i det første blog-indlæg, så er Manila kontrasternes by. Middelklassehjem eksisterer stort set ikke, så byen er sammensat af en mindre koncentration af prangende skyskrabere – hvor de rige typisk er bosat, og en endnu større koncentration af ghettoområder – hvor byens fattige er placeret.

Escopa, en ghetto hvor 10.000 af byens fattigste er koncentreret, skiller sig ud fra mængden ved, at det politiske engagement blandt ghettoens indbyggere er steget drastisk inden for det sidste år. Selvom hovedparten af Escopas beboere enten er arbejdsløse, handikappede, uden uddannelse eller ekstremt underbetalte af deres arbejdsgivere – blev vi modtaget af indbyggere med forøget livsglæde, samt en udbredt tro på en bedre fremtid. Denne glæde kunne især læses i de mange unge menneskers ansigter. Grunden til denne optimisme skal findes i de mange tiltag, som Akbayan Youth har været katalysator for gennem det sidste års tid. Jomas, AY leder og opvokset i området, viste os rundt i bydelen, mens han fortalte os om mange af de sociale tiltag, som organisationen har sat i gang.

Ung lokalpolitiker med socialt engagement:
Børnene og ungdommen i Escopa er placeret absolut nederst på den sociale rangstige. Deres forældre har kæmpet med at skaffe mad på bordet og de fleste dropper ud af folkeskolen i en meget tidlig alder – for at hellige sig livet på gaden. De lokale politikere, som skulle varetage ghettoens interesser, har aldrig tidligere udvist nogen form for politisk engagement, når det kom til at gøre livet bedre for byens mange indbyggere i Manilas slumkvarterer. Jomas, som selv er opvokset under strenge vilkår, meldte sig tidligt ind i AY, og der gik ikke længe inden han blev én af bevægelsens bærende kræfter. Sidste år blev han valgt ind i det lokale byråd og strakt efter sin indtræden, lancerede han det ene projekt efter det andet, som havde til hensigt, at gøre livet lettere for områdets indbyggere. Han sørgede bl.a. for at genhuse de 700 indbyggere, som var blevet hjemløse efter den sidste brand i området. Derefter iværksatte han adskillige aktiviteter, som straks motiverede områdets mange gadebørn til, at vende til skolebænken igen. Der er ligeledes blevet sat ind mod den eskalerende arbejdsløshed og fødevaremangel i ghettoen osv.

Politisk bevidsthed og engagement:
Opskriften bag AY’s succes i Escopa , skal findes i deres tilgang til tingene. Mange børn dropper tidligt ud af skolen og det nationale uddannelsesniveau vil dumpe enhver Pisa-undersøgelse. Samfundsfag er ikke på skoleskemaet, så de fleste filippinere ved intet om politik. Landets politiske historie med militærdiktatur og svigtende ledere – er heller ikke en motiverende faktor til at få folk til at interessere sig for politik.

I Escopa lå uddannelsesniveauet under det nationale gennemsnit, og den generelle viden om det politiske system lå placeret omkring 0. AY lancerede derfor seminarer og workshops i Escopa, hvor de lokale blev undervist i demokrati, menneskerettigheder og vigtigheden i at deltage i den politiske proces. Tiltaget var en kæmpe succes, som tiltrak mange deltagere. Indbyggernes politiske viden blev udvidet dramatisk – hvilket fik flere og flere til at engagere sig i politik – herunder lokale beslutningsprocesser som berører deres dagligdag. I dag deltager stort set alle i de lokale aktiviteter, samt stemmer når der er valg. 8 ud af 10 sætter selvfølgelig deres kryds udfor Akbayan.

Historien fra Escopar viser, at der ikke skal meget til for at gøre en forskel. I morgen tager vi ud til en Ghetto, hvor AY skal til at starte en afdeling op. Ghettoen hører til blandt de fattigste i Manila, så det bliver sikkert en hård oplevelse.

Ingen kommentarer: