Dagen i dag har vi set frem til længe. Det er nemlig i dag, at AY afholder seminar og hvor vi skal afholde oplæg omkring Social demokratiets historie, samt fortælle lidt om den danske velfærdsmodel.
Inden seminaret skulle vi dog først forbi Manila’s havneområde. AY havde nemlig organiseret et besøg i ghettoen, Tondor – hvor AY var ved at forberede en række udviklingsaktiviteter.
Tondor – Losseplads og hjemsted for 10.000 indbyggere
Som det fremgår af billederne til venstre, så burde området i virkeligheden ikke være beboet af mennesker. Det er nemlig her alt Manilas affald bliver samlet, så indbyggerne boede bogstaveligt talt på en losseplads!
Tondors beboere tjener til vejen og dagen ved bl.a. at samle affald i Manila Bay – hvilket man kan en alternativ måde at indsamle skrald på. Alt efter hvad- og hvor meget de samlet, så tjener de op til 3 $ om dagen. Dette er nok penge til at forsyne familien med mad på bordet, men rækker desværre ikke til at betale for børnenes skolegang – eller finansiere familiens sundhedsudgifter. Manila Bay hører til et af klodens mest forurenede bugte, så arbejdet i vandet er sundhedsskadeligt og i mange tilfælde direkte dødeligt. Der er ikke plads i privatøkonomien til en tur hos lægen når sygdomme indtræffer, så der er kun de højere magter tilbage i sådanne tilfælde.
En anden og lige så sundhedsskadelig indtægtskilde, som er meget udbredt i Tondor, er koksafbrænding. Dette foregår ved, at indbyggerne indsamler drivtømmer og gammelt træ, som de derefter brænder over en bålplads. Efter et stykke tid – er der kun kulstykker tilbage, som de sælger videre til forretningsmænd i Manila. Denne indtægtskilde indbringer ca. 150 pesos ( 17 kr.) om dagen – og er ligeledes meget sundhedsskadelig. Folk der arbejder med dette erhverv lider typisk af lungesygdomme – og i mange tilfælde medfører det lungekræft med dødelig udgang.
Offentlig brutalitet og billige øl til folket
Regeringen og bystyret betragter ligeledes områdets indbyggere som affald og i bedste Mugabe-stil – forsøger de at trænge dem ud af byen. Militæret foretager hyppige raids i Tondor – hvor uskyldige mennesker bliver banket til plukfisk og nogen gange slået ihjel. Der går rygter om, at området er ved at blive overtaget af det spanske bryggeri, San Miguel, som kan købe området for en slik. Tondors beboere bliver derefter nødsaget til at forlade området og slå sig ned som tiggere i Manilas gader, som i forvejen er massivt repræsenteret af hjemløse.
AY er ved at etablere sig i området og planlægger pt. diverse programmer, som først og fremmest skal hjælpe indbyggerne med at finde alternative indtægtskilder, som for det første, skal indbringe nok penge til, at en familie kan forsørge sig selv, samt generere nok penge til at familien har råd til at finansiere deres sundhedsudgifter, samt sende børnene i skole. Derudover fokuseres der på, at det ikke må være sundhedsskadeligt. Akbayan (AY’s moderparti) er ligeledes fortaler for Tondors indbyggeres rettigheder, både lokalt i bystyret, samt i parlamentet. Partiet er pt. i opposition, men partiet er begyndt at bruge de lokale medier for at skabe opmærksomhed om problemerne i Tondor. Forhåbentligt vil dette sætte nogle tanker i gang hos de filippinske vælgere, så regeringens overgreb kan ophøre. DSU’s International Udvalg vil følge sagen og vil forsøge at finde midler til at finansiere et projekt i området.
Demokrati seminar
Efter turen til Tondor skulle vi til seminar. Seminaret var arrangeret af AY og var det første af 8 af sin slags, som alle er finansieret af DUF – via DSU. Temaet for seminaret var, demokrati og vigtigheden af unges deltagelse i den politiske beslutningsproces. Det blev afholdt i et kvarter tæt på Tondor og deltagerne bestod af 100 lokale børn og unge, som alle havde det tilfældes, at de var droppet ud af skolen i en meget tidlig alder for enten at finde et dårligt betalt arbejde eller hellige sig et liv på gaden. Flere af deltagerne var derfor enten gadebørn eller medlemmer af lokale bander, som finansierede deres levevej ved at ty til vold og sælge stoffer på gaden. De var alle i alderen 14-21 og de var alle inviteret af AY for at høre om vigtigheden i at engagere sig i politik.
Obama ankommer til Manila
Seminaret bød på forskellige indslag om demokratiske rettigheder, samt en situation over den nuværende politiske situation. Dette blev implementeret via foredrag, gruppearbejde, dokumentarfilm men også forskellige forme for alternative politiske lege, som i den grad fangede de unges interesse. Sidst på dagen skulle vi så præsentere vores indlæg, som var en kort gennemgang af Soc.Dem. og DSU’s historie, samt en gennemgang af velfærdssystemet og det danske politiske system. Efter at flere af deltagerne var faldet i søvn under den historiske del af oplægget – fik Nepper i bedste Barak Obama stil vækket dem op igen. Vi fik forklaret dem vigtigheden i at deltage i den politiske proces i lokalområdet, da det er den eneste måde de kan være med til at løse mange af områdets problemer på. Da seminaret sluttede, fik vi lovning på, at flere af dem ville møde op til 1. maj demonstrationen i Manila, så vi kom ud af dagen med et fantastisk udbytte. DSU vil ligeledes være repræsenteret til denne demonstration – hvilket i kan læse mere om senere.
Vi vil ikke skrive på bloggen de næste par dage, da vi forlader Manila og drager sydpå for at evaluere med formanden for AY, Marie Chris, men vi vender stærkt tilbage senere.
Nepper og Claes
tirsdag den 29. april 2008
mandag den 28. april 2008
Escopar III
Manila, dag 3.
Dagen startede med, at vi blev hentet på hotellet af MJ fra AY – meget tidligt om morgenen. Hun skulle eskortere os ud til Escopa III, som er et slumområde i det centrale Manila. Grunden til, at AY havde inviteret os ud til dette kvarter var, at de ville fremvise nogle af deres udviklingsaktiviteter i området, samt vise os en side af Manila, som blegfede vesterlændingen normalt fravælger i pakkerejsen fra Larsen rejser.
Escopa III
Som nævnt i det første blog-indlæg, så er Manila kontrasternes by. Middelklassehjem eksisterer stort set ikke, så byen er sammensat af en mindre koncentration af prangende skyskrabere – hvor de rige typisk er bosat, og en endnu større koncentration af ghettoområder – hvor byens fattige er placeret.
Escopa, en ghetto hvor 10.000 af byens fattigste er koncentreret, skiller sig ud fra mængden ved, at det politiske engagement blandt ghettoens indbyggere er steget drastisk inden for det sidste år. Selvom hovedparten af Escopas beboere enten er arbejdsløse, handikappede, uden uddannelse eller ekstremt underbetalte af deres arbejdsgivere – blev vi modtaget af indbyggere med forøget livsglæde, samt en udbredt tro på en bedre fremtid. Denne glæde kunne især læses i de mange unge menneskers ansigter. Grunden til denne optimisme skal findes i de mange tiltag, som Akbayan Youth har været katalysator for gennem det sidste års tid. Jomas, AY leder og opvokset i området, viste os rundt i bydelen, mens han fortalte os om mange af de sociale tiltag, som organisationen har sat i gang.
Ung lokalpolitiker med socialt engagement:
Børnene og ungdommen i Escopa er placeret absolut nederst på den sociale rangstige. Deres forældre har kæmpet med at skaffe mad på bordet og de fleste dropper ud af folkeskolen i en meget tidlig alder – for at hellige sig livet på gaden. De lokale politikere, som skulle varetage ghettoens interesser, har aldrig tidligere udvist nogen form for politisk engagement, når det kom til at gøre livet bedre for byens mange indbyggere i Manilas slumkvarterer. Jomas, som selv er opvokset under strenge vilkår, meldte sig tidligt ind i AY, og der gik ikke længe inden han blev én af bevægelsens bærende kræfter. Sidste år blev han valgt ind i det lokale byråd og strakt efter sin indtræden, lancerede han det ene projekt efter det andet, som havde til hensigt, at gøre livet lettere for områdets indbyggere. Han sørgede bl.a. for at genhuse de 700 indbyggere, som var blevet hjemløse efter den sidste brand i området. Derefter iværksatte han adskillige aktiviteter, som straks motiverede områdets mange gadebørn til, at vende til skolebænken igen. Der er ligeledes blevet sat ind mod den eskalerende arbejdsløshed og fødevaremangel i ghettoen osv.
Politisk bevidsthed og engagement:
Opskriften bag AY’s succes i Escopa , skal findes i deres tilgang til tingene. Mange børn dropper tidligt ud af skolen og det nationale uddannelsesniveau vil dumpe enhver Pisa-undersøgelse. Samfundsfag er ikke på skoleskemaet, så de fleste filippinere ved intet om politik. Landets politiske historie med militærdiktatur og svigtende ledere – er heller ikke en motiverende faktor til at få folk til at interessere sig for politik.
I Escopa lå uddannelsesniveauet under det nationale gennemsnit, og den generelle viden om det politiske system lå placeret omkring 0. AY lancerede derfor seminarer og workshops i Escopa, hvor de lokale blev undervist i demokrati, menneskerettigheder og vigtigheden i at deltage i den politiske proces. Tiltaget var en kæmpe succes, som tiltrak mange deltagere. Indbyggernes politiske viden blev udvidet dramatisk – hvilket fik flere og flere til at engagere sig i politik – herunder lokale beslutningsprocesser som berører deres dagligdag. I dag deltager stort set alle i de lokale aktiviteter, samt stemmer når der er valg. 8 ud af 10 sætter selvfølgelig deres kryds udfor Akbayan.
Historien fra Escopar viser, at der ikke skal meget til for at gøre en forskel. I morgen tager vi ud til en Ghetto, hvor AY skal til at starte en afdeling op. Ghettoen hører til blandt de fattigste i Manila, så det bliver sikkert en hård oplevelse.
Dagen startede med, at vi blev hentet på hotellet af MJ fra AY – meget tidligt om morgenen. Hun skulle eskortere os ud til Escopa III, som er et slumområde i det centrale Manila. Grunden til, at AY havde inviteret os ud til dette kvarter var, at de ville fremvise nogle af deres udviklingsaktiviteter i området, samt vise os en side af Manila, som blegfede vesterlændingen normalt fravælger i pakkerejsen fra Larsen rejser.
Escopa III
Som nævnt i det første blog-indlæg, så er Manila kontrasternes by. Middelklassehjem eksisterer stort set ikke, så byen er sammensat af en mindre koncentration af prangende skyskrabere – hvor de rige typisk er bosat, og en endnu større koncentration af ghettoområder – hvor byens fattige er placeret.
Escopa, en ghetto hvor 10.000 af byens fattigste er koncentreret, skiller sig ud fra mængden ved, at det politiske engagement blandt ghettoens indbyggere er steget drastisk inden for det sidste år. Selvom hovedparten af Escopas beboere enten er arbejdsløse, handikappede, uden uddannelse eller ekstremt underbetalte af deres arbejdsgivere – blev vi modtaget af indbyggere med forøget livsglæde, samt en udbredt tro på en bedre fremtid. Denne glæde kunne især læses i de mange unge menneskers ansigter. Grunden til denne optimisme skal findes i de mange tiltag, som Akbayan Youth har været katalysator for gennem det sidste års tid. Jomas, AY leder og opvokset i området, viste os rundt i bydelen, mens han fortalte os om mange af de sociale tiltag, som organisationen har sat i gang.
Ung lokalpolitiker med socialt engagement:
Børnene og ungdommen i Escopa er placeret absolut nederst på den sociale rangstige. Deres forældre har kæmpet med at skaffe mad på bordet og de fleste dropper ud af folkeskolen i en meget tidlig alder – for at hellige sig livet på gaden. De lokale politikere, som skulle varetage ghettoens interesser, har aldrig tidligere udvist nogen form for politisk engagement, når det kom til at gøre livet bedre for byens mange indbyggere i Manilas slumkvarterer. Jomas, som selv er opvokset under strenge vilkår, meldte sig tidligt ind i AY, og der gik ikke længe inden han blev én af bevægelsens bærende kræfter. Sidste år blev han valgt ind i det lokale byråd og strakt efter sin indtræden, lancerede han det ene projekt efter det andet, som havde til hensigt, at gøre livet lettere for områdets indbyggere. Han sørgede bl.a. for at genhuse de 700 indbyggere, som var blevet hjemløse efter den sidste brand i området. Derefter iværksatte han adskillige aktiviteter, som straks motiverede områdets mange gadebørn til, at vende til skolebænken igen. Der er ligeledes blevet sat ind mod den eskalerende arbejdsløshed og fødevaremangel i ghettoen osv.
Politisk bevidsthed og engagement:
Opskriften bag AY’s succes i Escopa , skal findes i deres tilgang til tingene. Mange børn dropper tidligt ud af skolen og det nationale uddannelsesniveau vil dumpe enhver Pisa-undersøgelse. Samfundsfag er ikke på skoleskemaet, så de fleste filippinere ved intet om politik. Landets politiske historie med militærdiktatur og svigtende ledere – er heller ikke en motiverende faktor til at få folk til at interessere sig for politik.
I Escopa lå uddannelsesniveauet under det nationale gennemsnit, og den generelle viden om det politiske system lå placeret omkring 0. AY lancerede derfor seminarer og workshops i Escopa, hvor de lokale blev undervist i demokrati, menneskerettigheder og vigtigheden i at deltage i den politiske proces. Tiltaget var en kæmpe succes, som tiltrak mange deltagere. Indbyggernes politiske viden blev udvidet dramatisk – hvilket fik flere og flere til at engagere sig i politik – herunder lokale beslutningsprocesser som berører deres dagligdag. I dag deltager stort set alle i de lokale aktiviteter, samt stemmer når der er valg. 8 ud af 10 sætter selvfølgelig deres kryds udfor Akbayan.
Historien fra Escopar viser, at der ikke skal meget til for at gøre en forskel. I morgen tager vi ud til en Ghetto, hvor AY skal til at starte en afdeling op. Ghettoen hører til blandt de fattigste i Manila, så det bliver sikkert en hård oplevelse.
lørdag den 26. april 2008
Møde med Filippinernes svar på Albright
Manila, dag 2.
Dagen i dag har stået på et meget presset program. Som nævnt på vores tidligere indlæg på bloggen – havde vores filippinske samarbejdsorganisation, Akbayan Youth (AY), lagt et tæt pakket program med masser af spændene aktiviteter.
Møde med Akbayan Youth’s bestyrelse:
Dagen startede med, at vi blev hentet på vores hotel af en af repræsentanterne fra AY, som kørte os ud til partiets partikontor i den anden ende af byen. Her blev vi orienteret om den kommende uges program, samt en kort gennemgang af den politiske situation i landet. AY kunne bl.a. berette, at situationen i landet er meget anspændt pga. udbredt mistillid til præsidenten og de følger som den menige filippinerne gennemgår pga. den globale fødevarekrise. Prisen på ris er fordoblet på et år og dette har haft store og vidtgående konsekvenser for den fattige del af befolkning. Som et udviklingsland, er landet i forvejen hårdt ramt af andre samfundsmæssige problemer såsom udbredt arbejdsløshed. Officielle kilder beretter, at 8,5 mio. filippinere er uden for arbejdsmarkedet (ud af en befolkning på 74 mio)– hvoraf 50 % er unge i alderen 18-25 år. Mange af disse unge mennesker er bosiddende i byerne – og deres eneste mulighed for forsørge sig er ved at ty til tiggeri, kriminalitet eller prostitution. Dette problem forsøger AY at komme til livs – ved at skabe opmærksomhed om det i offentligheden.
AY arbejder ligeledes mod, at engagere den filippinske ungdom til at deltage aktivt i den politiske beslutningsproces i lokalområderne. De fleste unge filippinere i alderen 18-25 år er travlt optaget med deres studier og arbejde, og har generelt ikke meget tillid til politikerne pga. af tidligere korruptionsskandaler og fejlslagen ledelse. Undersøgelser viser at 8 ud af 10 unge filippinere ikke interesserer sig for politik, så landet skriger efter tiltag, som kan rette op på dette. AY implementerer flere projekter i de lokale områder, som skal være med til, at få de unge til at engagere sig mere for politik. Dette foregår bl.a. på landets universiteter, arbejdspladser og lokalsamfundene i landdistrikterne. Tiltag, som DSU er med til at finansiere.
Møde med Loreta Anna Rosales (Akbayans éne medlem af kongressen):
Efter et kort pause, som bød på traditionel filippinsk frokost – skulle vi videre til det næste møde. Her var vi inviteret hjem til Akbayan’s eneste repræsentant i kongressen nemlig, Loreta Anna Rosales (Etta). Akbayan er forholdsvist stærkt repræsenteret rundt omkring i landet, men pga. af landets parlamentariske indretning, som er stærkt inspireret af den amerikanske – kan de kun gøre krav på én plads i senatet.
Etta, en tidligere Marxist, feminist og medlem af det kommunistiske parti, gav os en kort redegørelse af den parlamentariske situation, samt hendes visioner og håb for fremtiden. Hun præsenterede flere løsningsforslag til at takle mange af de problemer som landet gennemgår under landets nuværende situation under den nuværende præsident, Gloria Macapagal Arroyo, som er den mest upopulære præsiden siden militærdiktatoren, Marcos.
Under valget i 2004, hvor hun blev genvalgt som præsident, kom det frem, at Gloria havde svindlet sig til 1 mio. stemmer ved at bestikke en valgkommissær. Offentligheden blev bekendt med det, da det viste sig, at hun var blevet hemmeligt aflyttet af efterretningstjenesten (som hun i øvrigt selv havde bestukket – da hun frygtede, at den ovenstående valgkommissær ville tage i mod bestikkelse fra oppositionen). Da hun som præsident er underlagt immunitet – har det ikke været muligt at retsforfølge hende, så 4 år senere sidder hun stadig på magten og har siden påtaget sig mere og mere magt over landets institutioner, herunder militæret.
Etta har spillet en fremtrædende rolle i oppositionen for at vælte Gloria og udskrive nyvalg og flere og flere filippinere mener, at hun har en reel chance for at samle den meget splittede opposition og opstille som kandidat til præsidentvalget i 2010. DSU vil selvfølgelig fortsat følge situationen og støtte hendes kandidatur med alle mulige midler.
Dagen i dag har stået på et meget presset program. Som nævnt på vores tidligere indlæg på bloggen – havde vores filippinske samarbejdsorganisation, Akbayan Youth (AY), lagt et tæt pakket program med masser af spændene aktiviteter.
Møde med Akbayan Youth’s bestyrelse:
Dagen startede med, at vi blev hentet på vores hotel af en af repræsentanterne fra AY, som kørte os ud til partiets partikontor i den anden ende af byen. Her blev vi orienteret om den kommende uges program, samt en kort gennemgang af den politiske situation i landet. AY kunne bl.a. berette, at situationen i landet er meget anspændt pga. udbredt mistillid til præsidenten og de følger som den menige filippinerne gennemgår pga. den globale fødevarekrise. Prisen på ris er fordoblet på et år og dette har haft store og vidtgående konsekvenser for den fattige del af befolkning. Som et udviklingsland, er landet i forvejen hårdt ramt af andre samfundsmæssige problemer såsom udbredt arbejdsløshed. Officielle kilder beretter, at 8,5 mio. filippinere er uden for arbejdsmarkedet (ud af en befolkning på 74 mio)– hvoraf 50 % er unge i alderen 18-25 år. Mange af disse unge mennesker er bosiddende i byerne – og deres eneste mulighed for forsørge sig er ved at ty til tiggeri, kriminalitet eller prostitution. Dette problem forsøger AY at komme til livs – ved at skabe opmærksomhed om det i offentligheden.
AY arbejder ligeledes mod, at engagere den filippinske ungdom til at deltage aktivt i den politiske beslutningsproces i lokalområderne. De fleste unge filippinere i alderen 18-25 år er travlt optaget med deres studier og arbejde, og har generelt ikke meget tillid til politikerne pga. af tidligere korruptionsskandaler og fejlslagen ledelse. Undersøgelser viser at 8 ud af 10 unge filippinere ikke interesserer sig for politik, så landet skriger efter tiltag, som kan rette op på dette. AY implementerer flere projekter i de lokale områder, som skal være med til, at få de unge til at engagere sig mere for politik. Dette foregår bl.a. på landets universiteter, arbejdspladser og lokalsamfundene i landdistrikterne. Tiltag, som DSU er med til at finansiere.
Møde med Loreta Anna Rosales (Akbayans éne medlem af kongressen):
Efter et kort pause, som bød på traditionel filippinsk frokost – skulle vi videre til det næste møde. Her var vi inviteret hjem til Akbayan’s eneste repræsentant i kongressen nemlig, Loreta Anna Rosales (Etta). Akbayan er forholdsvist stærkt repræsenteret rundt omkring i landet, men pga. af landets parlamentariske indretning, som er stærkt inspireret af den amerikanske – kan de kun gøre krav på én plads i senatet.
Etta, en tidligere Marxist, feminist og medlem af det kommunistiske parti, gav os en kort redegørelse af den parlamentariske situation, samt hendes visioner og håb for fremtiden. Hun præsenterede flere løsningsforslag til at takle mange af de problemer som landet gennemgår under landets nuværende situation under den nuværende præsident, Gloria Macapagal Arroyo, som er den mest upopulære præsiden siden militærdiktatoren, Marcos.
Under valget i 2004, hvor hun blev genvalgt som præsident, kom det frem, at Gloria havde svindlet sig til 1 mio. stemmer ved at bestikke en valgkommissær. Offentligheden blev bekendt med det, da det viste sig, at hun var blevet hemmeligt aflyttet af efterretningstjenesten (som hun i øvrigt selv havde bestukket – da hun frygtede, at den ovenstående valgkommissær ville tage i mod bestikkelse fra oppositionen). Da hun som præsident er underlagt immunitet – har det ikke været muligt at retsforfølge hende, så 4 år senere sidder hun stadig på magten og har siden påtaget sig mere og mere magt over landets institutioner, herunder militæret.
Etta har spillet en fremtrædende rolle i oppositionen for at vælte Gloria og udskrive nyvalg og flere og flere filippinere mener, at hun har en reel chance for at samle den meget splittede opposition og opstille som kandidat til præsidentvalget i 2010. DSU vil selvfølgelig fortsat følge situationen og støtte hendes kandidatur med alle mulige midler.
fredag den 25. april 2008
DSU's projekt i Filippinerne
Ankommet til Manila
Efter en lang og meget hård flyvetur, er vi nu ankommet til Filippinernes hovedstad Manila. Vi blev hentet i verdens mest kaotiske lufthavn af vores ven JayPee fra vores samarbejdsorganisation, Akbayan Youth – flere af jer kender ham sikkert fra Berlin. På grund af den meget lange flyvetur, med meget små sæder, samt en tidsforskel på 6 timer, havde ingen af os sovet særligt meget den første nat, så vi gik døde på sengen da vi ankom til hotellet. Efter et par timer, havde vi samlet kræfter nok til, at vi kunne begive os ud på en lille gåtur i det lokale kvarter. Manilas små sidegader er præget af den ene kontrast efter den anden. På den ene side bliver du præsenteret for en by i vækst – hvilket bliver synliggjort af flere og større shoppingmalls, samt den ene store skyskraper efter den anden. På den anden side har du en by, som er præget af store slumområder, tiggere og gadebørn i hobevis.
Dette virvar af kontraster sætter en masse tanker i gang omkring hvor uretfærdig verden kan være skruet sammen.
Efter gåturen skulle nu have vores første møde, ansigt til ansigt, om projektet – frem til nu har alt gået via Skype, MSN, og hotmail. Alle helt uundværligt værktøjer for vores internationale arbejde. Men at mødes og afstemme forventninger er en helt anden oplevelse. Senere på aftenen blev vi inviteret ud på middag på en lokal fiskerestaurant af JayPee, MJ og Adonis fra Akbayan Youth. Hvor der blev fremlagt visioner og historie fra begge lejre. Akbayan Youth havde lagt et meget spændene og interessant program for resten af ugen og hele deres planlægning fremstod topprofessionel. De har alle givet os en velkomst som vi aldrig vil glemme og deres professionalisme i forhold til projektet og deres politiske engagement har været meget inspirerende for os.
I kan læse mere om vores tur i de kommende dage. I skal være velkomne til at kontakte os, samt kommentere vores indlæg.
Bedste hilsner, Alexander Nepper og Claes Kjældgaard fra Manila
Efter en lang og meget hård flyvetur, er vi nu ankommet til Filippinernes hovedstad Manila. Vi blev hentet i verdens mest kaotiske lufthavn af vores ven JayPee fra vores samarbejdsorganisation, Akbayan Youth – flere af jer kender ham sikkert fra Berlin. På grund af den meget lange flyvetur, med meget små sæder, samt en tidsforskel på 6 timer, havde ingen af os sovet særligt meget den første nat, så vi gik døde på sengen da vi ankom til hotellet. Efter et par timer, havde vi samlet kræfter nok til, at vi kunne begive os ud på en lille gåtur i det lokale kvarter. Manilas små sidegader er præget af den ene kontrast efter den anden. På den ene side bliver du præsenteret for en by i vækst – hvilket bliver synliggjort af flere og større shoppingmalls, samt den ene store skyskraper efter den anden. På den anden side har du en by, som er præget af store slumområder, tiggere og gadebørn i hobevis.
Dette virvar af kontraster sætter en masse tanker i gang omkring hvor uretfærdig verden kan være skruet sammen.
Efter gåturen skulle nu have vores første møde, ansigt til ansigt, om projektet – frem til nu har alt gået via Skype, MSN, og hotmail. Alle helt uundværligt værktøjer for vores internationale arbejde. Men at mødes og afstemme forventninger er en helt anden oplevelse. Senere på aftenen blev vi inviteret ud på middag på en lokal fiskerestaurant af JayPee, MJ og Adonis fra Akbayan Youth. Hvor der blev fremlagt visioner og historie fra begge lejre. Akbayan Youth havde lagt et meget spændene og interessant program for resten af ugen og hele deres planlægning fremstod topprofessionel. De har alle givet os en velkomst som vi aldrig vil glemme og deres professionalisme i forhold til projektet og deres politiske engagement har været meget inspirerende for os.
I kan læse mere om vores tur i de kommende dage. I skal være velkomne til at kontakte os, samt kommentere vores indlæg.
Bedste hilsner, Alexander Nepper og Claes Kjældgaard fra Manila
Abonner på:
Opslag (Atom)